Kejser: Kvinde, kom ind i teknik-kampen!

Kvinder og teknik. Det er en stående joke, at de to er uforenelige. Men måske burde vi i samfundet have mere fokus på netop at parre de to, for ifølge én af gæsterne i Kejser i dag, så misser vi 50% af talentmassen ved ikke at fokusere på at få kvinder ind i de tekniske fag. I programmet ser Anne Kejser og gæsterne nærmere på, hvad det betyder for den tekniske udvikling, at også kvinder kommer mere ind på de traditionelt maskuline fagområder. Medvirkende: Toke Kruse, serieiværksætter og debattør. Nanna og Jane Ulsøe, søstre og iværksættere i tech-branchen. Henriette Holmegaard, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.