Kejser: Let's talk about sex - med de unge!

Engang handlede det mest om, hvordan man undgik at blive gravid. Så var der 80'ernes frygt for hiv og aids. Og i dag er identitet og personlige grænser nogle af de overskrifter, der er kommet til, når det handler om seksualundervisning. Og selv om de unge i dag har rig adgang til information om seksualitet, køn og krop, så er behovet for undervisning og rådgivning større end nogensinde, mener eksperter. Men hvordan hjælper man som voksen bedst de unge, og hvordan får man hul på snakken om det der med sex? Medvirkende: Chili Bedia Lysgaard og Anton Moritz, 15 år, går i 9. klasse. Anne Wind, projektleder, Sex & Samfund. Julie Rokkjær Birch, museumsinspektør, Kvindemuseet i Aarhus. Lone Bjerre Olsen, mor til tre sønner på 20, 22 og 24 år. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.