Kejser: Når arven skaber splid

Ofte går det smertefrit, når vi arver efter et familiemedlem, der er gået bort. Men det sker altså også, at dødsfaldet bare er starten på en lang og opslidende konflikt, hvor familiemedlemmer mister kontakten og nogle gange for evigt. I dagens program taler Anne Kejser med gæsterne i studiet om, hvordan man kan behandle konflikterne bedst muligt, hvad der ligger til grund for dem, og også, hvordan vi bedst muligt kommer dem i forkøbet, så vi undgår den smertefulde situation, det er at være uvenner med familiemedlemmer. Medvirkende: Anne-Marie Christensen, konfliktmægler. Anne Mortensen, arveretsadvokat. Vært: Anne Kejser.

Om Podcasten

Kejser sætter fokus på det moderne liv. Med alt hvad det indebærer af karriere og arbejdsliv, venskaber, børneopdragelse, kæresteforhold og skilsmisse og, nå ja, den tid vi bruger på at dyrke os selv og vores krop. Vært er Anne Kejser. Du kan sende din kommentar til Kejser på en sms. Skriv p1 - lav et mellemrum - og send din besked til 1212. Det koster en krone og almindelig sms-takst.