Lone Theils: Jeg gav ikke op, jeg gav slip

Forfatter og journalist Lone Theils har ikke fået børn. Var det hendes eget valg? Både ja og nej. Engang ville Lone gerne have børn, men det var ikke så ligetil. Flere mislykkede forsøg tog pusten fra Lone, og hun så det som en slags test: Ville hun moderskabet nok? Svaret var nej. Lone har aldrig fortrudt, og det øjeblik, hun gav slip på drømmen, føltes det rigtigt. Lykke findes nemlig også i mange andre former – for eksempel i bøger, niecer og katte.

Om Podcasten

Når man bliver mor, bliver man en del af stort dejligt fællesskab, hvor man, kvinde og kvinde imellem, deler nogle oplevelser og følelser, som det kan være svært for andre helt at sætte sig ind i. Men selvom man kan have titlen “nogens mor” til fælles, så er det alligevel meget forskelligt, hvordan moderskabet opleves. Sammen med sine gæster vender Line Kirsten blikket mod de mange nuancer, der er i rollen som mor. Gennem en række portrætter fortæller forældre, hvad rollen betyder for dem og deler ud af erfaringer, så vi kan lære af hinanden og tale om det omdiskuterede emne, det er at være nogens mor.Lyt til Kh mor – hver mandag.Vært: Line Kirsten NikolajsenTilrettelæggelse og klip: Mathilda Bo MunthesenRedaktør: Kathrine Hinge Lyd: Epidemic Sound