Stinne Valentin Ry: Kan jeg glæde mig på min venindes vegne?

Hvordan fortæller man sin veninde, der lige har mistet, at man er blevet gravid? Hvordan støtter man hinanden gennem den dybeste sorg og den største lykke? Line Kirsten og hendes veninde Stinne Valentin Ry var i fertilitetsbehandling samtidig. Det gav dem en følgesvend, men samtidig også en, som pludselig kunne stikke af med drømmen. Ugens afsnit af Kh mor handler om babyjalousi, egoisme og uudtømmelig kærlighed.

Om Podcasten

Når man bliver mor, bliver man en del af stort dejligt fællesskab, hvor man, kvinde og kvinde imellem, deler nogle oplevelser og følelser, som det kan være svært for andre helt at sætte sig ind i. Men selvom man kan have titlen “nogens mor” til fælles, så er det alligevel meget forskelligt, hvordan moderskabet opleves. Sammen med sine gæster vender Line Kirsten blikket mod de mange nuancer, der er i rollen som mor. Gennem en række portrætter fortæller forældre, hvad rollen betyder for dem og deler ud af erfaringer, så vi kan lære af hinanden og tale om det omdiskuterede emne, det er at være nogens mor.

Lyt til Kh mor – hver mandag.

Vært: Line Kirsten Nikolajsen
Tilrettelæggelse og klip: Mathilda Bo Munthesen
Redaktør: Kathrine Hinge 
Lyd: Epidemic Sound