Kino & Kaffe: Peter Ravn // 'Rodin'

Kino & Kaffe er denne gang med billedkunstner Peter Ravn, der ser ‘Rodin’ med Stephanie Caruana. Over en kop kaffe vendes kunstnerklichéer på film, maskulinitet og begær. Peter Ravns værker er stærke, farverige og kredser blandt andet om at vælte den maskuline identitet, fange bevægelsen i faldet. Som kunstner og mand har han genopfundet sig selv adskillige gange. Men hvad siger han til en film, hvor en mandlig kunstner kun har et enkelt udtryk, hvor geni og begær er en påstand hugget i marmor? Interviewet kan læses hos POV international. Her finder du også tidligere interviews i serien.

Om Podcasten

Kino&Kaffe er hver gang et møde mellem et interessant menneske og en interessant, aktuel film. I denne episode tager den prisbelønnede performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen med journalist og forfatter Stephanie Caruana ind for at se 'Manifesto', den genrebrydende kunstfilm af tyske Julian Rosefeldt. Over kaffe bagefter brydes manifester ned for at skabe nye tanker. Interviewet kan læses hos POV.international: http://pov.international/kino-kaffe-du-skal-stjaele-skabe/ Her finder du også tidligere interviews i serien. Dette er første gang, Kino&Kaffe udgives som lyd.