Episode 54 - For meget i kalenderen

I kender det sikkert. Man er fyldt med optimisme, planlægger en helt masse, og pludselig er kalenderen fyldt helt op til randen. Men hvad er det egentligt man skal? Og hvorfor? Vi kan i hvert tilfælde nikke genkendende til, at vi gang på gang kommer til at proppe vores kalender, med alt muligt der egentligt ikke giver energi, men bare tapper og tapper indtil der ikke er mere at hente af. Vi kender begge til følelsen. Men i dagens episode er det især Line der er hårdt ramt. Vi forsøger derfor i fællesskab at sætte ord på følelserne der følger med, når vi har lidt for meget at se til, i lidt for lang tid. Lyder det bekendt? I så fald, så synes vi at du skal tage dig lidt "mig tid" og  gøre noget du holder af, imens du zoner ind i dagens episode. God lyttelyst!

Om Podcasten

Køkkenbordet er en samtalepodcast mellem Anne Romvig og Line Horn, som tager udgangspunkt i hverdagens snakke rundt om køkkenbordet, og der vil blive talt om både stort og småt. Podcasten har til formål at skabe en hyggelig og venskabelig stemning, hvor man aldrig vil føle sig alene.