Mobning

”Mobbeformerne ændrer sig med tiden. Vi skal ikke længere kigge efter buksevand”, Helle Rabøl HansenI dagens episode inviterer eleverne Eren og Thea fra hhv. Hjalleseskolen og Husum Skole forsker og mobbenørd Helle Rabøl Hansen inden for til en snak om mobning. Det bliver en interessant snak om, hvor komplekst en størrelse mobning er, men at det ikke længere kræver fokus på individet. Det kræver styrkelse af fællesskabet. Gode råd til en mobbefri kultur på skolerne gives af både eleverne og Helle.

Om Podcasten

Alle børn har ret til at have det godt. Det står i FN’s Børnekonvention. UNICEF har spurgt danske skoleelever om, hvornår de føler sig allermest udsat og udenfor i skolen. Det har givet os 12 spændende podcastepisoder, hvor det er de unge, der sætter dagsordenen. Sammen med Sofie Østergaard inviterer to elever ind til KLASSENS TIME. Her får de hver uge en snak med en ekspert om et af de 12 temaer, hvor eleverne mærker udsatheden i skolen.