Er regeringens nye plan for grønne byer overhovedet særlig grøn?

Regeringen siger, at den vil skabe grønne byer. Men er det det, den lægger op til med en bydel som Lynetteholmen i København?Unge sultestrejker for klimaet, men har de egentlig vundet noget ved at strejke på den måde?Det svarer klimaredaktør Magnus Bredsdorff på i denne uge, hvor du også kan blive klogere på ordet pyrolyse, som hele tiden dukker op i klimadebatten.

Om Podcasten

Hvis du er en af dem, der tænker, at klimakampen allerede er afgjort, og at det er os, der tabte, så har vi noget at fortælle dig i denne podcast-serie. Vores verden vil under alle omstændigheder forandre sig dramatisk. Men hvad vi selv gør - eller ikke gør - får stor betydning for, hvor meget og hvordan, den forandrer sig. Om vi står overfor store udfordringer, vi trods alt kan håndtere. Eller om det er en fremtid fuld af katastrofer, vi går i møde. Så velkommen til klimakampens anden halvleg, hvor det ikke gælder om at vinde eller tabe, men om at finde sin egen måde at deltage på. Ud fra hvor meget man vil det, og hvad der passer til ens eget liv og temperament.