P1 live Klimadebat: Hvorfor fylder klimaet ikke mere, kære politiker?

Igennem et halvt år har tegner, filminstruktør og forfatter Anders Morgenthaler jagtet et grønnere liv, der vil belaste vores klima og verden mindre. Men alle veje fører tilbage til vores politikere og regering. Derfor konfronterer han sammen med journalist Dan Grønbech nu de ansvarlige politikere med deres (manglende) handlinger på klimaområdet. Hvorfor er klimapolitikken ikke det vigtigste politikområde af dem alle? Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

Om Podcasten

Tegneren, filminstruktøren og forfatteren Anders Morgenthaler er alvorligt bekymret over, hvad det er for en verden, vi efterlader til vores børn. Derfor har han ændret sit liv til at være mere grønt, og nu tryktester han sammen med journalist Dan Grønbech sine bæredygtige løsninger for at give os alle sammen de bedste råd i kampen mod miljøproblemer og klimaforandringer. Værter: Anders Morgenthaler og Dan Grønbech. Tilrettelægger: Dan Grønbech.