Arbejd, arbejd

Vi sætter tænderne i sproget ved samlebåndet, svejsebænken eller hæve-sænkebordet i stedet for i de varme hveder. Er vi arbejdskraft eller medarbejdere? Udfører vi et kald, eller er vi fanget i et hamsterhjul? Og hvorfor spørger vi altid til hinandens arbejde og næsten aldrig til hinandens livret? Gæster: Sidsel Bygum Hove, ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, forsker i organisation og arbejdsliv. Margit Bech Vilstrup, historiker, ph.d. med afhandlingen "Kampen om arbejderne" og museumsinspektør ved Arbejdermuseet. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab. På telefon: Kaare Dybvad, udlændinge- og integrationsminister. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Klara Witt. Johanne Hoffmeyer. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål og idéer til os på klogpaasprog@dr.dk.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.