De lægger ord i andres munde

Spøgelsesskribenter, ordsnedkere, politiske lejesvende; talerskrivere får skyld for meget. Hvad har de tilfælles med skræddere, og kan et hvilket som helst budskab glide ned med sproglig smøring? Hvor meget af taleskriverens sprog må komme over talerens læber, og hvilke ord må aldrig finde vej til en tale? Gæster: Anita Furu, forfatter og tidligere taleskriver, Kaspar Colling Nielsen, forfatter og tidligere taleskriver og Nanna Vestgård, selvstændig rådgivende retoriker og taleskriver. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Johanne Hoffmeyer og Klara Witt. Husk, at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til klogpaasprog@dr.dk.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.