Hvad siger stemmerne i hovedet?

"Du kommer til at dø" - "hvor ser du bare latterlig ud" - "hør kun på mig". Nogle mennesker hører stemmer, som ingen andre hører. Kom med op i hovedet, hvor de indre stemmer larmer. Hvordan ved man, om man hører stemmer? Taler de i munden på hinanden? Og er det udelukkende personer med skizofreni, der hører stemmer? Gæster: Michael Cidlik, formand for stemmehørernetværket. Rikke Hilker, overlæge ved Psykiatrisk Center København. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes. Producer: Klara Witt. Tilrettelægger: Anna Sonja Bruhn.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.