Jeppe Aakjær genopstår på Mors
Havrens bjælder, lul i rokken og vejmanden Jens. Aakjærs billeder er mejslet ind i det danske sprog. Forfatteren Anette Prehn har forvandlet dele af Aakjærs efterladte tekster og saftige breve til "21 Usungne sange" i hans ånd og mæle. Hvordan genopliver man en af Danmarks største digtere? Og hvad kan tidens øko-lyrik lære af Aakjærs natursyn? Gæster: Anette Prehn, forfatter, foredragsholder, sangskriver og sociolog. Kristian Bisgaard, komponist, pianist og sanger. Lars Trap-Jensen, senioredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vært: Adrian Hughes. I redaktionen: Klara Witt og Anna Sonja Bruhn.