Julen har bragt velsignede ord

Julen er ikke kun hjerternes fest, det er også sprogets. Storladne vendinger om mirakler og løfter om lykke i himmerig synges, tales og lyttes hele december. Hvad siger vi egentlig, og hvornår skal ordene tages for pålydende? Et tværsnit af religioners ord og vendinger tryktestes. Gæster: Religionshistorikere Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen sammen med ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen. Med på en linje: forfatter Kristian Leth. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger og producer Thomas Holmby Hansen.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.