Godt eller nice - engelsk i dansk?

Intet ophidser danskerne så meget, som når sandt bliver til true, og venner bliver til guys. Men bruger vi flere engelske ord, end de gør i Sverige? Hvordan beslutter man, om 'computer' skal slutte på -en eller -et? Fanger engelske ord vores øjne mere end de danske? Og hvorfor får unges brug af engelske ord andre skeptiske? Gæster: Henrik Gottlieb, lektor i engelsk ved Københavns Universitet. Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.