Økonomiens sprog

Økonomi er et tema, som kun de færreste kan komme udenom i dagens Danmark. Alligevel er det, for det fleste af os, et helt fremmed sprog at navigere i. Hvad betyder det, at der er negativ rente på indlånskonti, og hvornår har du sidst omprioriteret dit lån? Er det nemmere, hvis vi snakker om bidder af kager eller skuder på kurs mod afgrunden? Det undersøger vi i dagens udgave af Klog på Sprog, når vi kigger nærmere på økonomiens sprog og metaforer. Medvirkende: Lars Rhode, nationalbankdirektør, Casper Schrøder, økonomikorrespondent på DR og Sabine Kirchmeier, fhv. direktør for Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.