Rigtige mænd tier

I morgen lørdag er det Mændenes Internationale Kampdag - og hvorfor? Klog på Sprog dykker ned i hvordan mænd taler om og med hinanden. Hvordan lyder mænds særegne sprog, og hvad taler de ikke om? Hvordan sætter det maskuline sig i sproget, og kan eller skal det ændres? Gæster: Victor Boy Lindholm, forfatter og dramatiker. Mikkel Radicke, queeraktivist. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Det danske sprog- og litteraturselskab. Christian Groes, kønsforsker og lektor på RUC. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger: Hector Brunhøj Husum og Klara Witt. Producer: Henning Zolon Mortensen.

Om Podcasten

Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel er helt vild med dansk. Husk, at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Hør alle afsnit i DR Lyd.