EPISODE 26 - Kvinder der ændrer verden

Kan kvinder gøre det, som endnu ikke er lykkedes mænd på trods af tusindvis af år ved magten: nemlig, at gøre verden til et bedre sted? Og er det virkeligt muligt for en helt almindelig dansk kvinde at gøre en forskel – set med de globale briller på? Velkommen til podcasten Kloge Koner optaget live på årets Folkemøde på Bornholm. Ugens kloge kone er Katja Iversen, modtager af prisen som Årets Dansker 2018 og til daglig direktør i den internationale organisation Women Deliver. Katja færdes hjemmevant blandt præsidenter som franske Emmanuel Macron og premierministre som canadiske Justin Trudeau og er en af verdens mest indflydelsesrige feminister.

Om Podcasten

Gennem tusindvis af år har mennesker opsøgt kloge koner for råd, vejledning og svar. Kloge koner med evner og indsigt – fordi de har levet et liv, fuldt og helt, med selvindsigt og åbne øjne. I denne podcastserie opsøger vi nogle af disse kloge kvinder for at høre deres tanker om det der optager os – lige nu.