American Pie #1: Drengerøvskultur

Sidste år udkom en ny American Pie-film, som skriver sig ind som den 9. i rækken. Vi husker tilbage på en filmserie med Jim, Stifler, OZ, Finch og Kevin og scenen, hvor ‘Jimbo’ boller en æbletærte. Det var ægte 00’er-komedie. Den nye film hedder American Pie Presents: Girls’ Rules, som er gået en anden vej end forgængerne. Det er med fire piger/kvinder i hovedrollerne, der handler om at de skal claime deres bedste sexliv. Men hvad er det for en ånd American Pie blev født i dengang i 00’erne? Og er tiden løbet fra genren? Gæst: Dennis Christiansen, tidligere chefredaktør på Magasinet M! og nuværende redaktør på DJØF-bladet. Musik: Upright Music.

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk