Amnesty med ny rapport om VM i Qatar

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har udgivet en ny rapport, der gør status på situationen for blandt andet de 2 millioner migrantarbejdere, der bygger fodboldstations og hoteller under slavelignende forhold i landet. Bygningsprojekter som skal stå klar til det kommende verdensmesterskab i herrefodbold. Men er der noget som helst, der er blevet bedre? Står Amnesty - som er DBU’s officielle partner - stadig ved sin strategi om, at dialog, kritik og pres er vejen frem - en vej som menneskerettighedsorganisationen har gået på, siden det stod klart i 2010, at Qatar landede den eftertragtede værtsrolle. Der er kun et år til verdensmesterskabet skal afholdes. Burde Amnesty ikke anbefale DBU og Herrelandsholdet at tage skrappere midler i brug i Qatar? Gæst: Annette Rimmer Stubkjær, politisk rådgiver hos Amnesty International Vært: Ida Gaunø Tilrettelægger: Kasper Marquardtsen Producer: Agnes Westh Redaktør:Toke With

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk