Bliver J.K. Rowling og Dorte Toft udsat for heksejagt?

(01:18) Forfatteren bag Harry Potter, J.K. Rowling, er i de seneste år kommet i et massivt stormvejr efter at have blandet sig i kønsdebatten. Men er kritikken blevet til en regulær heksejagt? Det mener forfatter og journalist, Dorte Toft, der også selv har mærket konsekvenserne af at blande sig i debatten. (22:27) Warner Brothers har skrottet den kommende Batgirl-film. En film der ellers er færdigindspillet, og som har kostet over en halv milliard kroner at producere. Hvorfor? Vi vender den skandaløse aflysning med en ekspert og en fan. (40:20) Til sidst i timen kommer vi helt ned i gear, når vi skal udføre performancekunstværket I Breathe You Do You Breathe Me?Gæster:Dorte Toft, journalist og forfatter Johan Albrechtsen, kandidat i film- og medievidenskab og redaktør på filmmagasinet Moovy.dkCharlotte Johanne Fabricius, Batgirl-fan og ph.d. i kulturstudier med ekspertise inden for krydsfeltet af tegneserieforskning og kønsstudierSophie Dupont, performancekunstnerVært: Ida GaunøTilrettelæggere: Ida GaunøCecilie Dumanski Niels Frederik RickersMaria Asmine Dam Producer: Maria Asmine DamRedaktør: Mille Ørsted

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk