En kongelig balletdanser taler ud

(01:35) Det Kongelige Teater har længe lagt scene til én af de mest omdiskuterede kontroverser i den danske kulturbranche. Kort fortalt har de involverede dansere været utilfredse med chefkoreograf John Neumeiers opsætning af Othello. Det har ledt til, at balletmester, Nikolaj Hübbe, har smidt stjernekoreografen på porten efter 50 års samarbejde med Det Kongelige Teater. Men hvad siger balletdanserene til hele miseren? Det får vi endelig svar på i dag.(22:13) 3.000 tyske betjente rykkede ud til en historisk stor razzia i går, hvor 25 højreekstremistiske personer blev anholdt for at planlægge et kup af den tyske regering. De anholdte skulle eftersigende hellige sig Det Tyske Rige anno 1871 - men hvad er det for et rige?(36:11) DR's 'Matchet på Mælkevejen' sæson 2 ruller lige nu over skærmen, men hvordan kan du selv praktisere stjernetegnsdating? Og skal du droppe en date, hvis stjernerne står forkert? Gæster:Christina Michanek, balletdanser på Det Kongelige TeaterAnders Bager Eriksen, historikerAmalie Bendixen, astrolog og podcastvært på AstropodMarianne Gellert, astrolog og podcastvært på Astropod Vært:Ida GaunøTilrettelæggere:Niels Frederik Rickers Maria Asmine DamCecilie DumanskiProducer:Maria Asmine DamRedaktør:Mille Ørsted

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk