He-Man and The Masters of the Universe-fans er rasende

Den ekstremt muskuløse actionfigur He-Man var 80’ernes helt store hit inden for legetøj. Legetøjsgiganten Mattel tjente over en milliard dollars på actionfiguren, allerede to år efter han kom på hylderne, og i slut 80’erne blev universet til en tegneserie. Han blev kult - og siden glemt igen af mainstreamen.Nu er han tilbage. He-Man and The Masters of The Universe er blevet genoplivet i en dobbelt Netflix-satsning! Men fans er rasende. Sagen er nemlig den, at He-Man næsten ikke er med i den ene af serierne. I stedet er den kvindelige figur Teela i centrum. Babylon har fået He-Man-fan Bjarke Friis Kristensen i studiet, der gør os klogere på He-Man-universet og hele misæreren mellem Netflix og de vrede fans. Vært: Ida Gaunø Produktion: Nicklas Johansen & Ida GaunøRedaktør: Katrine BlauenfeldtMusik: Artlist.io

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk