Lana del Rey: Et misforstået ikon?

Lana Del Rey har igen, igen udgivet et dybt anmelderrost album, nemlig "CHEMTRAILS OVER THE COUNTRY CLUB". Men mens hun flyder ovenpå hos kritikere musikalsk, hagler kritikken ned over hende - og det er ikke noget nyt. Hun har indtaget radiofrekvenser verden over de sidste ti år, og i alle de år har hun måtte lægge øre til, at hun er kunstig, racistisk, og privilegieblind; at hun er anti-feminist; og at hun opelsker og romantiserer vold mod kvinder. I stormen af den kritik har det har også vist sig, at den 35-årige sangerinde tager bladet fra munden. På Instagram, overfor journalister og fans; og bestemt også, hvis man vender øret mod hendes tekster. Gæst: SigneSigneSigne med - også kendt under det mere det borgerlige Signe Tobiassen, musiker, tidligere bassist i det hedengangne Nelson Can og så stor Lana del Rey-fan. Vært: Ida GaunøRedaktør: Toke WithMusik: Upright Music & Lana del Rey

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk