Sådan bliver du crooner

(01:57) “Fuck the supreme court”. I fredags ophævede USA’s højesteret en næsten 50 års ret til fri abort. Og hen over weekenden har flere kendte musikere lagt afstand til beslutningen - det gælder blandt andre Taylor Swift, Madonna, Justin Bieber, Billie Eilish, Kendrick Lamar, Dua Lipa og Olivia Rodrigo. Anne Alling giver os seneste nyt fra kendis-lejren.(12:07) Holder Frank Sinatra i 2022? Så er det blevet tid til Copenhagen Jazz Festival. Og kan man lave jazz hands uden at sige Sinatra? Selvom legenden Frank Sinatra døde i 1998, og hans cool aura og afslappede gentlemanstil er ikke længere prydsmærke for en mand anno 2022, så holder Henrik Egholm Petersen stædigt Frank Sinatras stil i hævd, når han giver den gas i bandet Sinatra Syndicate. De skal spille i dag, så kan han lære Ida at blive crooner? Holder Frank Sinatras lidt outdatede stil i 2022? Og hvor mange Frank Sinatra sange kan Henrik gætte, hvis han kun hører et sekund af hver sang?(39:26) Hvordan er det at få sin film analyseret i radioen? Debutantinstruktørerne fra Super16, hvis film vi gennemgik med en antropolog i sidste uge, blev grundigt analyseret. Her talte vi om, hvad de unges film fortæller om den samtid, vi lever i og hvilke tematikker der går igen. Og de har lyttet til vores radio, og kommer ind og reagerer på antropologens udsagn. Gæster:Anne Alling, korrespondent i USAHenrik Egholm Petersen, crooner og forsagner i Sinatra SyndicateLina Vain Illalla, filminstruktørNivetha Balasubramaniam, filminstruktørVært:Ida GaunøTilrettelægger(e):Cecilie DumanskiFrederik WestergaardIda GaunøProducer:Frederik WestergaardRedaktør:Mille Ørsted

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk