Skal Nikita Klæstrup kneppes eller hva? #1

"Hva så mand ska du kneppes eller hva?"Den besked modtager Nikita Klæstrup på Instagram fra motorcrosskører Alex Porsing lørdag 12. december. Nikita tager et screenshot af beskeden og lægger den op i sin story for sine 180 tusind følgere, og skriver "tænk at være så stor en taber. Pinligt." uden at sløre Alex’ navn. Hans manager skriver derefter til Nikita: "tænkt og være så stor en taber at lægge det op, din so." Alex’ besked til Nikita skabte stor debat - ikke bare mellem de to, men også mellem deres følgere på Instagram. Men hvad er beskeden et symbol på? Og hvordan har vores historie, popkultur og samfund været med til at sætte standarder for, hvordan mænd kan tale til kvinder. Gæster: Nikita Klæstrup, influent og tilrettelægger. Tess Skadegård Thorsen, PhD. og underviser i køns- og queerteori på Københavns Universitet. Musik: Upright Music.

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk