Time 2: Hvorfor dræber en stat sine egne borgere i hemmelighed?

Vi har i tidens løb set eksempler på, at efterretningstjenester har udført angreb på egne borgere. Og i det tidligere Jugoslavien har netop det været noget af det mest afgørende for efterretningstjenestens arbejde, som i løbet af Jugoslaviens 46 års levetid udførte likvideringer på politiske modstandere af Titos kommunistiske Jugoslavien. Babylon dykker ned i den spektakulære historie i selskab med historiker Christian Axboe Nielsen, der har forsket meget i den tidligere jugoslaviske efterretningstjeneste og vidnet i retssager ved FN’s tribunal for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.Gæst:Christian Axboe Nielsen, historiker, ph.d. og lektor på Århus Universitet og forfatter til bogen 'Yugoslavia and Political Assassinations The History and Legacy of Tito’s Campaign Against the Emigrés'.Vært: Frederik WestergaardTilrettelægger:Frederik WestergaardProducer:Cecilie DumanskiRedaktør:Toke With

Om Podcasten

Kulturprogrammet Babylon forholder sig kritisk, usnobbet og nysgerrigt til alt det, der gør livet værd at leve. Og hvis du lytter med, lover vi dig overrumplende radio, der provokerer, forarger og har fingeren på kulturlivets puls. Tips, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til mioe@24syv.dk