Bridesmaides og misundelse

Kender I det der med, at man ønsker det bedste for sine venner... og at man i smug også lidt ønsker det værste? Det håber vi, for ellers bliver vi misundelige på jer. Og apropos misundelse, så er det temaet for ugens afsnit, hvor vi både snakker misundelse på ens venners andre venskaber, og også misundelse på ens venners liv. Det er grimt, men det er sandt. Heldigvis krydrer vi det hele med rabbitsex og depressionssnak. Produceret for DR af Pineapple Entertainment ApS.

Om Podcasten

I podcasten Knaldperler dykker værterne Barbara Nyholm og Camilla Boraghi ned i en verden af filmperler for at finde ud af, hvordan romantiske film portrætterer sex, lidenskab, erotik og kærlighed. Påvirker det stadig den måde, vi er seksuelle på i 2022? Inspirerer eller forvrænger det? Er sex i gamle romantiske komedier kikset, smukt eller dybt problematisk? Det finder de to værter ud af, når de dissekerer de ikoniske kærlighedsscener, der har været med til at forme os. Produceret for DR af Pineapple Entertainment ApS.