Knas i Julestuen - Advent på P8 Jazz 4:4

Det er 4. søndag i advent og bølgerne er begyndt at gå ret højt i julestuen. I sidste program får Emma og Jonas et tiltrængt besøg af parterapeut og sexolog Joan Ørting, der ikke kun vil give danskerne nogle tricks til konflikthåndtering, men også til det lidt problemprægede værtspar. Værter: Emma Sehested Høeg og Jonas Visti. www.dr.dk/p8jazz

Om Podcasten

I løbet af fire adventssøndage vil kæresteparret Jonas Visti og Emma Sehested Høeg forsøge at italesætte og løse nogle af julens mange små og absurde dilemmaer. Skal kirsebærsovsen være kold eller varm? Hvor mange vers af hver salme skal man synge? Hvornår og i hvilket tempo åbner man gaver? I hvert program hjælper en julekonsulent med et typisk dilemma. Værter: Emma Sehested Høeg og Jonas Visti.