KÆDEN HOPPER AF

I denne episode skal du (næsten) ud at cykle. Du skal i hvert fald høre om danskernes besættelse af cykler og om, hvordan vi danskere får cykler ind med modermælken... Og så skal du høre om, hvorfor vi netop i år har viftet med dannebrogsflag på grund en lille spinkel nordjyde med gode ben. Til sidst i episoden vil du lære navnene på de mest almindelige cykeldele, så du ikke er fortabt, hvis din cykel skal til cykelsmeden. ⭐️🐮🙌🏻 Støt Koen på Isen og få ekstra indhold, hjælp og materialer so...

Om Podcasten

Er du ved at lære dansk? I KOEN PÅ ISEN kan du blive endnu bedre – uden at røre en finger! Du skal nemlig bare læne dig tilbage og lytte. I podcasten vil du høre det danske sprog udtalt langsomt og tydeligt, mens du kommer bag om sproget og lærer ord, udtryk og talemåder, som kan være ekstra svære at forstå for udlændinge/ikke-dansksprogede. F.eks. vil du lære, hvorfor nogle danskere siger "tak for kaffe", selvom de ikke drikker kaffe, eller tager benene på nakken, selvom de ikke er cirkusartister. Med KOEN PÅ ISEN bliver det ikke bare nemmere at forstå dansk – det bliver også sjovere.