SOMMER OG SOL

Det er SOMMER OG SOL i Danmark, og dét fejrer vi i denne episode med nogle udtryk, hvor disse ord indgår. Du hører blandt andet om danskere, der er så sultne efter solskin, at de frivilligt slikker det. Og om danskere, der kan få solen til at skinne ved bare at tale om den... Du hører også om, hvorfor solen er indblandet, når det lykkes Helle (en sjælden gang) at bage en rigtig god kage. Og skulle du være i dårligt humør, kan du glæde dig til slutningen! For her spiller vi en ægte dansk somme...

Om Podcasten

Er du ved at lære dansk? I KOEN PÅ ISEN kan du blive endnu bedre – uden at røre en finger! Du skal nemlig bare læne dig tilbage og lytte. I podcasten vil du høre det danske sprog udtalt langsomt og tydeligt, mens du kommer bag om sproget og lærer ord, udtryk og talemåder, som kan være ekstra svære at forstå for udlændinge/ikke-dansksprogede. F.eks. vil du lære, hvorfor nogle danskere siger "tak for kaffe", selvom de ikke drikker kaffe, eller tager benene på nakken, selvom de ikke er cirkusartister. Med KOEN PÅ ISEN bliver det ikke bare nemmere at forstå dansk – det bliver også sjovere.