Afsnit 3: Narkostaten i Europa (Premium)

I dette afsnit tager vi dig med til Antwerpen, som engang var en almindelig belgisk havneby, men som nu bliver kaldt for Narkostaten. For det er her hundredvis af tons kokain kommer til Europa hvert år. Du møder Stephan Van Fraechem, der er en af de få mennesker, som tør tale om kartellernes kontrol med byen. Vi taler med narkogangsternes advokat, der tjener gode penge på at forsvare bagmændene. Og så kommer vi endelig frem til manden, der viser, hvorfor kokain er sådan en gigantisk forretning. Nemlig narkomanen Freddy de Vetter, som er en af de første kunder, kokainen finder i Europa. Podcasten er tilrettelagt og produceret af Regine Frederiksen og Frederik Gabrielsson.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Intet ser så rent ud som en bane kokain. Men når en ung københavner hakker pulveret op på en tallerken, peger stregen af kokain tilbage på en blodig industri. Der bliver dyrket, solgt og taget mere kokain end nogensinde før. Politikens journalister opsøger det hvide pulvers vej fra koka-marken på en bjergside i Colombia til en lille lejlighed i København, hvor den ender i næsen på en ung mand. Serien er tilrettelagt og produceret af Regine Frederiksen og Frederik Gabrielsson.