Kollektivet: Ambient, electronica, dubstep og nørdet techno - 29. jan 2022

I årets første omgang Kollektivet, hakker vært Pernille Krog Mogensen lidt til den, som man siger. Med genåbnede klubber lige rundt om hjørnet er rave-kløen ægte og der er derfor både norsk trance, hollandsk hardcore og knastør Berliner-techno på programmet. Naturligvis krydret med lidt sprød drum'n'bass, et stykke pop-ambient fra en debuterende dansk artist, en ny-fortolkning af en gammel reggae klassiker - og lidt af det ind i mellem. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Kollektivet er tre timers ugentlig musikformidling af tre DJs. I første time får vi alt fra europæisk hip hop til afrobeats og alle de sub-genre, der er udsprunget heraf. Anden time byder på alt fra techno til dubstep, over ambient og nørdet electronica. Alt det skæve og spændende, som måske kradser lidt, men som er mega spændende. Tredje time byder på noget af hele verdens bedste dance music, mixet med en masse disco, progressive house og remixes. Værter: Pernille Krog Mogensen, Nina Marie Lange og Helle Helle. Produceret for DR af Munck Studios København.