KOMPAS DEBAT: Kan politikerne tæmme en vild teknologi som AI?

AI udvikler sig hurtigere, end demokratiet kan følge med. Men hvordan regulerer man noget, man ikke helt forstår – og som hele tiden ændrer sig?I denne KOMPAS special i INVIs Gule Gård, hvor åbner vi døren til en særlig debat, hvor Mikkel Flyverbom, Seemab Sheikh og Camilla Mehlsen stiller skarpt på, hvad det kræver af politikere, embedsværk og os som samfund at tage AI alvorligt. For AI er ikke én teknologi, men mange. Det er ikke bare data og algoritmer, men også en ny virkelighed, der forandrer vores arbejdspladser, relationer og beslutningsprocesser. Og netop dét gør det til et vildt problem – ét, der ikke kan løses med en enkelt lov eller et nyt udvalg.Debatten kredser om tre centraleudfordringer:Hvordan fordeler vi politisk ansvar for AI, uden at placere det hele ét sted?Hvordan regulerer vi noget, vi ikke har fælles sprog for? Og hvad risikerer vi at miste, hvis vi blindt jagter effektivitet? Lyt med – og bliv klogere på, hvorfor AI ikke kun er et teknologisk spørgsmål, men en politisk stresstest for vores demokrati.Debatten var en del af en åben debreif på INVIs innovationsprojekt Folketingets Vilde Uge – et samarbejdemellem Tuborgfondet, ungdomsorganisationen SAGA og Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT under Lisbeth Beck Nielsens ledelse.

Om Podcasten

Lige nu vælter en vild verden ind over os. KOMPAS giver dig et dybdefix til de samfundsforandringer, der allerede er i gang, men som vi sjældent helt forstår. I hver episode dykker vært Sigge Winther ned i ét aktuelt emne med én særlig vidensperson. Sammen stiller de skarpt på det, vi overser i støjen – og undersøger, hvad vi kan gøre anderledes, når det gamle kompas ikke virker længere. En podcast til dig, der elsker politik, som verden elsker Taylor Swift. Ikke bare holdninger. Retning.