21. Vi er skilt, hvor meget kan vi blande os, og hvordan kan vi kommunikere? - Camille Namasté & Katrine Birk
Realtionen i skilsmisser med børn involveret, kan godt nok være tricky - vi har valgt hinanden fra, men alligevel kan vi ikke forlade hinanden, sådan rigtigt, for vi vil altid ha en meget vigtig relation. Hvor meget kan vi tillade os at blande os i den andes liv? Hvad hvis vi er uenige om opdragelse? Hvordan kan vi kommunikere ligeværdigt? Hvad gør det ved børnene, hvis kommunikation mellem mor og far ikke fungerer? Alt dette får Camille og Katrine en god snak om i denne episode
Om Podcasten
Katrine Birk forsøger sammen med sine faster gæster Camille Namasté eller Goodluck Casper, at navigere rundt i “det nye børnesyn”. Du bliver inviteret med ind i deres familieliv, parforhold, deres barndom og indre liv til oplysende samtaler om børnesyn, opdragelse, børns og voksnes psyke, handlemønstre, traumer mm. Der er chance for at DU bliver klogere på dig selv, og kan lade hverdagens konflikter med børn, parforhold eller dit indre, åbne op for endnu mere kærlighed, læring og potentiale.
Katrine Birk og Camille Namasté har stort set hele deres voksne liv, beskæftiget sig med personlig udvikling, traumeterapi, handlemønstre og aaaalt muligt spændende med krop og psyke.
Katrine Birk arbejder med personlig udvikling, coaching, energiterapi og alternativ behandling. Hun er forfatter til bogserien “Tryk & Glad”, og pt under uddannelse til familierådgiver. Camille Namasté er breathwork- og traumeterapeut og uddannelsesleder, og afholder jævnligt retreats og forløb med fokus på healing af traumer og sårede indre børn. Katrine bor sammen med sin kæreste, Goodluck Casper, som er radiovært og musikredaktør på P6 Beat - sammen bor de, i et lille kolonihavehus, med deres i alt 4 piger, i alderen 4-8 år. Camille har en søn på 6 år, og en lille ny på vej. Når Goodluck Casper medvirker i podcasten, er det for at stille spørgsmål, så Katrine ikke sidder helt alene - ret dejligt og sødt!
Konflikter er en af de fedeste muligheder for, at blive klogere på sig selv og skabe mere kærlighed i sine relationer! Det er SÅ fedt! Så lyt med