Kort er Godt! - Afsnit 15 - Vore fædres sønner af Ulaa Salim

Birgitte og Claus har kastet sig over Ulaa Salims prisvindende kortfilm ”Vore fædres sønner”, som blandt andet modtog publikumsprisen på OFF i 2015 (https://offstream.dk/play/215). Det er en stærk og vedkommende film, der blander fiktion og dokumentar i en smagfuld fortælling om generationskløfter mellem far og søn på tværs af kulturer - og en film, der åbenhjertigt viser os, hvor svært det er at føle sig hjemme, selv i et lille land som Danmark, hvor vi ellers bryster os af at være både rummelige og inkluderende. Lyt med her og husk: smil til din næste

Om Podcasten

I Kort er Godt!, er omdrejningspunktet fantastiske filmiske fortællinger fra hele verden i det korte format, som du selv kan se, før eller efter du lytter med. Her hyldes det korte i alle dets former, uden anmeldelser og stjerner, men med ærlige betragtning og åben snak. Dine værter er: Birgitte Weinberger, leder af OFF – Odense international Film Festival og skuespiller Claus Riis Østergaard.