Kortsluttet takker af

Mikkel og Esben siger farvel til både hinanden og Kortsluttet med et program om de techtemaer, der især har fyldt i programmets historie. Vores hverdag er gennemsyret af teknologi, men nogle udviklinger har en særlig plads i værternes hjerter. Lyt med for at høre om yndlingsemnerne og om planerne for, hvad Mikkel og Esben vil have fingrene i fremover. Derudover: En stamgæst dukker op og giver en sidste omgang tips til filsortering og apps, der kan booste din personlige produktivitet. Medvirkende: Anders Høeg Nissen. kortsluttet@dr.dk

Om Podcasten

Programmør Mikkel Malmberg og gør-det-selv-nørd Esben Hardenberg kortslutter den teknologiske udvikling. Hver uge opfinder de løsninger og søger genveje, som giver lytterne kontrollen over deres digitale liv tilbage. kortsluttet@dr.dk