Nørdernes nytårforsæt

Mikkel og Esben afgiver i årets sidste episode deres nytårsønsker for 2021 på projektfronten. Men til et ægte nytårsbrag hører selvfølgelig også en kavalkade, så Kortsluttet genbesøger sammen med tidligere gæster nogle af årets temaer om digital arkivering, hjemmebyggede arkademaskiner og apps, der gør dig super effektiv. Derudover: En fremtidsforsker fortæller om en ny digital mødeplatform, der får Skype og Teams til at blegne. Medvirkende: Louise Opprud Jakobsen, Jakob Nordstrøm, Helle Strandgaard Jensen og Anders Høeg Nissen. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg.

Om Podcasten

Programmør Mikkel Malmberg og gør-det-selv-nørd Esben Hardenberg kortslutter den teknologiske udvikling. Hver uge opfinder de løsninger og søger genveje, som giver lytterne kontrollen over deres digitale liv tilbage. kortsluttet@dr.dk