Hvorfor f***** er det så fedt at bande?

Det flyver rundt med eder og forbandelser i dagens Kraniebrud. Vi leder nemlig efter svar på, hvorfor der ikke er noget, der læger sort uheld så godt som et bandeord. Vi bander alle sammen, både unge og gamle, og i Danmark bander vi mere end i de fleste af vores nabolande. Men hvor kommer alle bandeordene fra - og hvorfor er det så fedt at bande? Det hjælper sprogforsker Ole Lauridsen os med at blive klogere på. Medvirkende: Ole Lauridsen, lektor emeritus fra Aarhus Universitet. Vært: Anne EngedalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.