Ro og pauser: Vi kan sagtens skabe bedre vilkår for personer med ADHD & ADD

Små ændringer i måden, vi har indrettet vores samfund og dagligdag på, ville kunne gøre en stor forskel for personer med opmærksomhedsforstyrrelser. Ændringer, der faktisk ville gavne alle hjerner, som mere ro og flere pauser – både i skolen, arbejdslivet og privatlivet. Vi går nemlig glip af kreative bidrag og nyttige ressourcer, som mennesker med ADHD og ADD besidder, når vi ikke formår at skabe de rigtige rammer og ordentlig støtte til personer med diagnoserne. Vi undersøger, hvordan vi kan forbedre trivslen, så personer med ADHD og ADD får bedre muligheder for at udfolde deres evner. Medvirkende: Per Hove Thomsen, overlæge & professor i børne- og ungdomspsykiatri, Aarhus Universitetshospital og Louise Meldgaard Bruun, specialpsykolog i psykiatri, Aarhus Universitetshospital. Vært: Julie Meldgaard HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Esben Pretzmann vil forstå verden – fra kaos til kosmos, fra krop til klode. Han er både nysgerrig og uvidende og har derfor allieret sig med Ingeniørens chefredaktør Jonas Kuld Rathje. Sammen indtager de naturvidenskaben ét spørgsmål ad gangen. For der findes dårlige svar, men ingen dumme spørgsmål Videnskab som du aldrig har hørt før. Programmet produceres og udgives i samarbejde med Ingeniøren.