Storfyrstinden - frihedskampens ukendte edderkop

“Storfyrstinden” er bare et af Jutta Graaes dæknavne. Den pæne, københavnske frøken var nemlig en af modstandsbevægelsens nøglefigurer. Vi dykker ned i hendes liv - en tilværelse hvor virkeligheden langt hen af vejen overgår den vildeste spionroman. Det gør os klogere på, hvorfor Storfyrstindens bedrifter har været undervurderede i den danske krigshistorie - og hvorfor det fotsat er væsentligt at sætte fokus på hendes virke. Vi ser også nærmere på personen Jutta - hvorfor var hun så dygtig til at trække i trådene og arbejde i skyggerne? Medvirkende: Trine Engholm Michelsen, forsker med speciale i efterretningshistorie og forfatter til bogen: "Storfyrstinden - Besættelsens magtfulde men ukendte frihedskæmper Jutta Graae". Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.