Hvad gør jeg med de svære relationer?

”Jeg hader jer og jeg vil aldrig se jer igen” råbte min klient i afmagt til sin svigerfamilie. Og ved du hvad? Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Denne episode af Kære Daisy handler om noget, der optager os. Svære relationer. Den udspringer ikke at et brevkassebrev, men derimod en post på Instagram, som jeg skrev i anledning af international dag for mental sundhed. Jeg skrev ét godt råd, der kan gøre en forskel for dit mentale helbred: ”Skab kærlige, stærke relationer til dine nærmeste” og så væltede det ind med fortællinger om, at det bestemt ikke altid er nemt at have stærke og kærlige relationer og med spørgsmål om, hvad man gør med de svære. Det giver jeg nogle bud på i denne podcast. Lyt med.

Om Podcasten

Kære Daisy en brevkasse til dine ører, hvor personlig rådgiver Daisy Løvendahl vender store som små dilemmaer og udfordringer, som tilværelsen byder dig. Det kan gøre en verden til forskel at høre, hvordan andre oplever verden - og her er plads til alt. Du har kun ét liv. Elsk det.