Afsnit 4: Krop og træning - med Caroline Henderson
Sanger og skuespiller Caroline Henderson elsker ikke at træne med vægte, men hun gør det for at passe på sin krop og for at kunne holde til at stå på en scene i mange timer i høje hæle. Hun fortæller om at tale pænt til kroppen, om at være dens ven og nære den med gode ting. Træningsekspert Anna Bogdanova minder os om, at vi skal flytte fokus fra vægttab til vægtstabilitet, og at muskler kan være den bedste pensionsopsparing, du kan lave. Medvirkende: Skuespiller og sangerinde Caroline Henderson og træningsekspert Anna Bogdanova Vært: Annamette Fuhrmann Redigering: Ida Frisk Carstensen