Human intelligence

Krig bliver udkæmpet med våben og taktik men også med hemmelige kilder og efterretninger. I første afsnit af den nye sæson Krig fortæller Michael Oldschool om at arbejde som human intelligence operatør. Han fortæller den særlige personlighed, man skal have som kildefører, om hvorfor lokale kilder vælger at sætte livet på spil, og om hvordan man passer på dem. Og så fortæller han om en særlig sag, hvor han skulle finde gerningsmanden bag et drab på en dansk soldat i Irak i 2006. Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen. Gæst: Michael Oldschool, efterretningsspecialist og tidl. udsendt til Balkan, Irak og Afghanistan. Klip og producer: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Musik: Mikkel Rønnau. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Hvordan fungerer krig helt ned i detaljen? Hvad foregår der konkret i en krigszone? Hvad oplever de soldater, vi sender i krig og konflikt? Det handler podcasten KRIG om. Vært er Martin Tamm Andersen, tidligere soldat gennem 18 år og nuværende dokumentarist. I hvert program inviterer han en gæst, der har krigen som håndværk, til at fortælle om sit speciale. I en tid med krig i Europa og oprustning må vi alle forstå, hvad krig er. Produceret for DR af MonoMono.