Medic

Militær ambulanceredder Thomas Sommer fortæller om sine voldsomme erfaringer med at redde liv i kampzoner - og om når en kammerat dør i ens arme. Han fortæller om den intense uddannelse, der gik forud for hans udsendelse til Afghanistan, hvor bedøvede grise med skudsår var med til at træne ham. Og han fortæller om en af krigens mest tragiske episoder for danske soldater, hvor hans gruppe i 2007 ved en fejl kom under bombardement af briterne, hvilket kostede danske liv. Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen. Gæst: Thomas Sommer, tidl. sanitetssoldat og militær ambulanceredder. Klip, producer og musik: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. DR redaktør: Cecilie Tonnesen. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Hvordan fungerer krig helt ned i detaljen? Hvad foregår der konkret i en krigszone? Hvad oplever de soldater, vi sender i krig og konflikt? Det handler podcasten KRIG om. Vært er Martin Tamm Andersen, tidligere soldat gennem 18 år og nuværende dokumentarist. I hvert program inviterer han en gæst, der har krigen som håndværk, til at fortælle om sit speciale. I en tid med krig i Europa og oprustning må vi alle forstå, hvad krig er. Produceret for DR af MonoMono.