Ledelse mellem liv og død

Major og ph.d. Jakob Rømer Barfod har i en årerække observeret Forsvarets medarbejdere i højrisiko-funktioner i blandt andet Afghanistan og i redningshelikoptere over Nordatlanten. Her har han undersøgt, hvordan god ledelse opstår, når beslutninger på få sekunder kan betyde forskellen mellem liv og død.

I dette afsnit fortæller han om de ”ledelsesdyder”, der går på tværs af højrisiko-jobs, og hvordan grundelementerne i lederskab i Forsvaret også kan praktiseres i civile organisationer og virksomheder.

Afsnittets anbefaling: Jakob Rømer Barfods bog ’Ledelse i felten: Inspiration, læring og erfaringer fra ledelse i militæret’.


Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling

Musik og Lyd: Christian Sundsdal


Foto: Marie Prangsgaard

Om Podcasten

Dyk ned i Forsvarets verden med unikke indblik og ekspertviden med Forsvarsakademiets podcast ’Krigsskolen’. Her udforsker vi en bred række af emner fra militære uddannelser og forskning til sikkerhedspolitiske analyser. Forsvarsakademiet leverer de uddannelser og professionsdannelser, der gør Forsvarets medarbejdere i stand til at løse Forsvarets helt særlige opgaver, både i dag og i fremtiden. Krigsskolens gæster udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret, men ud fra deres egen faglige ekspertise.