Tilbage til fremtiden?

En ny sikkerhedspolitik for Danmark træder for alvor frem i disse år, og med den følger nye roller og opgaver for Forsvaret med større fokus på sikringen af Danmark og Rigsfælleskabet. Sådan lyder konklusionen i den nye bog, ’Hjemmefronten: Forsvarets nationale opgaver frem mod 2035’, skrevet af forskere fra Forsvarsakademiet og Københavns Universitets Center for Miltære Studier.
Esben Salling Larsen er underviser på Forsvarsakademiet og medredaktør  på bogen. Hør ham fortælle om Danmarks geostrategiske rolle frem mod 2035, om NATOs krav og forventninger til Danmark samt Forsvarets nye selvbillede ovenpå mere end to årtiers engagement i Mellemøsten og Afrika.
Læs mere om bogen: Hjemmefronten – Djøf Forlag (djoefforlag.dk).

Om Podcasten

Dyk ned i Forsvarets verden med unikke indblik og ekspertviden med Forsvarsakademiets podcast ’Krigsskolen’. Her udforsker vi en bred række af emner fra militære uddannelser og forskning til sikkerhedspolitiske analyser. Forsvarsakademiet leverer de uddannelser og professionsdannelser, der gør Forsvarets medarbejdere i stand til at løse Forsvarets helt særlige opgaver, både i dag og i fremtiden. Krigsskolens gæster udtaler sig ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret, men ud fra deres egen faglige ekspertise.