Kriser 4:8 - Mikkel mister det hele

Da Mikkel Rosendahls firma går konkurs, går forholdet til kæresten samme vej, og fundamentet under hans liv krakelerer. Mikkel Rosendahl fanges i milliongæld, rammes af en depression, mister den daglige kontakt til sine børn og ender som hjemløs. Efter et ophold på Mandecentret vender han tilbage som et andet menneske og som en ny far for sine børn.

Om Podcasten

Otte mænd fortæller om deres kampe med alkoholmisbrug, ensomhed og utroskab, sorg, savn, sygdom, hjemløshed og fødselsdepression. Da livskrisen rammer dem, og det liv, de kendte til, forsvinder, gør de noget, mænd sjældent gør. De taler med nogen om deres problemer, og de forsøger at skabe en ny identitet som mennesker, mænd og fædre.