Kristian Leth og outsideren 4:4 - Krystalslottet

Hvorfor begyndte Gould med Goldberg-variationerne? Hvad er det for et stykke musik? Hvilke gemte koder er det, vi finder i det? Hvad havde Bach egentlig selv tænkt, det skulle bruges til? Og hvad betød Goulds indspilninger for vores forståelse af det? Pianisten Simone Dinnerstein måtte holde op med at lytte på Gould for at kunne høre selve musikken. Medvirkende: Simone Dinnerstein, Angela Hewitt, Ruth Tatlow, Paolo Pietropaolo.

Om Podcasten

Fire programmer om Glenn Goulds to indspilninger af Goldbergvariationerne. De har forundret og forarget Bach-elskere. Værket var hans første store udgivelse som ung i 1955, og det var også hans sidste store udgivelse, inden han døde i 1981. Hvad skete der mellem de to indspilninger, og kan man høre det? Hør Kristian Leths portræt af musikeren og komponisten, der ikke ville kaldes pianist.